Ibenholt og buksbom: det klassiske par blandt skakbrikker

Udtrykket går igen i krydsordsgåder: „elfenben eller ibenholt på et skakbræt“. Afhængigt af antallet af felter er det forventede svar et ord som BONDE eller BRIKKER. Bag gåden gemmer der sig en ægte materialehistorie: kontrasten mellem et kostbart hvidt og et dybt sort, som producenterne har gengivet med stadig mere tilgængelige træsorter.

Elfenben eller ibenholt på et skakbræt: kontrastens oprindelse

Reglerne kræver to tydeligt adskilte sider. Den mest elegante måde at opnå det på i en luksusgenstand var at forene to materialer, der af natur er hinandens modsætning: elfenben, cremehvidt, tæt og blødt at røre ved, og ibenholt, med en sort farve, som få træsorter kan matche. Parret går igen i mange gamle sæt, som opbevares på museer, og har varigt knyttet skakspillet til forestillingen om det hvide og det sorte.

Elfenben var lige så dyrt, som det var følsomt over for fugt. Allerede i det 19. århundrede brugte de fleste sæt, der var beregnet til at blive spillet med, derfor et lyst træ, buksbom, til de hvide. De første Staunton-sæt, som kom i handlen i London i 1849, blev tilbudt i buksbom og ibenholt og af og til i elfenben. I dag er handelen med elefantelfenben meget strengt reguleret i Frankrig (dekret af 16. august 2016 og senere tekster) og i Den Europæiske Union: buksbom har for evigt overtaget stafetten.

Ejer du et gammelt sæt i elfenben og undrer dig over, om du må sælge det? Spørgsmålet behandles på vores side om historiske stilarter, med en henvisning til en udførlig artikel om reglerne.

Ibenholt: den naturlige sorte farve

Ibenholt

Meget tæt og meget hårdt kernetræ fra flere træer i slægten Diospyros, sort eller sortbrunt, som kan poleres, til det skinner uden lak. Gabon-ibenholt og Makassar-ibenholt er de bedst kendte.

Gabon-ibenholt (Diospyros crassiflora), høstet i Centralafrika, er den sorteste, næsten uden synlig åretegning. Dens gennemsnitlige massefylde ligger omkring 955 kg/m³, og Janka-hårdheden overstiger 13.000 newton, hvilket gør den til en af de hårdeste træsorter, der bruges til brikker. Arten står på IUCN's rødliste.

Makassar-ibenholt (Diospyros celebica), der stammer fra Sulawesi i Indonesien, er stribet i brunt og gulbrunt. Den er endnu tættere (omkring 1.120 kg/m³) og bruges mest til finér på brætter og dekorative sæt. IUCN klassificerer den som sårbar.

Ingen af de to træsorter står i CITES' bilag, i modsætning til Madagaskars ibenholt, som har stået i bilag II siden 2013. Deres sjældenhed og langsomme vækst forklarer prisen på sæt i massiv ibenholt.

Hvorfor er de sorte brikker af ibenholt?

Af tre grunde. Først farven: intet andet træ giver af sig selv en så ren sort. Dernæst vægten: en brik af ibenholt er naturligt tungere end en brik af samme størrelse i buksbom, hvilket forbedrer stabiliteten. Til sidst holdbarheden: ibenholtens hårdhed bevarer profilernes og tårnenes kreneleringers finhed. Dens svaghed er, at den har tendens til at revne, hvis den tørrer for hurtigt eller udsættes for store udsving i fugtigheden, og derfor er veltilpasset træ og passende opbevaring vigtigt (se vedligeholdelse af et skaksæt i træ).

Buksbom: det hvide, der blev standard

Buksbom (Buxus sempervirens) har overtaget elfenbenets plads til de hvide brikker. Det ekstremt fine korn egner sig til detaljer, massefylden (omkring 965 kg/m³) kan måle sig med ibenholtens, og den lyse farve får med tiden en honninggul patina. Da europæisk buksbom i lang tid blev bearbejdet i det franske Jura, er den nært knyttet til historien om drejerne omkring Saint-Claude og Dortan (se Saint-Claude og Jura).

Hvad er ebonisert buksbom?

Ebonisert buksbom

Buksbom farvet sort for at efterligne ibenholt. Det bruges til de sorte brikker i de mere tilgængelige sæt: samme massefylde og samme finhed i drejningen som de hvide, til en pris der er langt lavere end massiv ibenholt.

Ebonisering består i at imprægnere træet med en sort farve og derefter færdigbehandle det (lak, mat lak eller voks) for at fiksere farven. Når det er gjort godt, giver det en dyb og jævn sort. På tæt hold kan man genkende det på buksbommens korn, som af og til skinner igennem farven, og på bundens kant, som nogle gange er lysere. Det kan slides på kanterne efter års intensivt spil, hvilket ikke er en fejl, men en patina.

Jaques of London og parret buksbom og ibenholt

Det londonske hus Jaques, som fremstillede de første Staunton-sæt i 1849, prægede billedet af turneringssættet i buksbom og ibenholt, vægtet og beklædt med filt. Historien om dette design, fra tegning til verdensomspændende udbredelse, fortælles på vores side om Staunton-designet. Vil du se parret buksbom og ibenholt på nutidige modeller, præsenterer Palais des Échecs Staunton-brikker i buksbom og ibenholt og deres varianter i ebonisert buksbom.

Kilder: IUCN's rødliste og The Wood Database (ibenholt, buksbom), CITES (CoP16, 2013), Légifrance (dekret af 16. august 2016 om elefantelfenben), Wikipedia: Staunton-skakbrikker.