Mahogni, ahorn, valnød: skakbrættets træsorter

Man taler meget om brikkerne, mindre om brættet. Alligevel er det brættet, der arbejder mest: en træplade på omkring fyrre centimeters side, der ligger fladt og udsættes for varmen fra en lampe eller en radiator, skal forblive helt plan. Valget af træsorter og måden, de samles på, tæller lige så meget som deres farve.

Skakbrættet i få definitioner

Skakbræt

Kvadratisk bræt med 64 felter (8 rækker med 8), skiftevis lyse og mørke, som partiet spilles på. Det placeres, så hver spiller har et lyst felt i sit højre hjørne.

Indlægsarbejde (marketteri)

Teknik, der består i at samle ark af træ i forskellige farver, skåret til og føjet kant mod kant, derefter limet på en bund. Felterne på et indlagt skakbræt er stykker af finér.

Finér

Tyndt ark træ (ofte under en millimeter) skåret af en stamme og limet på en plade. Finér gør det muligt at bruge sjældne træsorter sparsomt og giver et mere stabilt bræt end massivt træ.

Træsorterne til de lyse felter

Ahorn er den mest brugte: cremehvid, med et diskret korn, giver den en lysende baggrund, der får de sorte brikker til at træde frem. Birk og ask, som FIDE's normer nævner, spiller samme rolle med en lidt tydeligere åretegning. Buksbom, sjælden i store flader, ses i indlagte striber og indlæg snarere end i hele felter. Visse dekorative brætter bruger også ahorn af sykomortypen (en europæisk ahorn) for dens satinagtige udseende.

Træsorterne til de mørke felter

Valnød er den europæiske reference: chokoladebrun, varm og meget stabil, når den er tør. Palisander giver en mere kontrastfuld violetbrun farve (se palisander eller rosentræ). Ægte mahogni (Swietenia), rødbrun, har længe været de engelske brætters træ; den står i dag i CITES' bilag II og erstattes ofte af sapelli, som ligner den. Ibenholt ses som finér på de mest luksuriøse brætter, men kontrasten til ahorn kan da blive for hård til et langt parti.

Knuder (knuder af elm, valnød, amboina) er udvækster på træet med en forvredet åretegning. De er smukke i en ramme eller på låget af en æske, men frarådes til selve felterne: deres tegning forstyrrer læsningen af stillingen.

Tabel: de mest almindelige kombinationer af træsorter

Massivt, indlagt eller finéret: hvad er forskellen?

Et bræt i massivt træ er lavet af hele træstave, limet sammen. Det er tungt og kan repareres ved slibning, men er følsomt over for fugt: hvert felt udvider sig og trækker sig sammen, og samlingerne kan åbne sig. Seriøse producenter bruger meget tørt træ og giver brættet mulighed for at bevæge sig i sin ramme.

Et indlagt bræt samler finérark, skåret til felter og limet på en stabil plade (krydsfiner, stavlimet plade eller MDF). Det er den mest almindelige løsning til brætter af god kvalitet: den sikrer planheden og giver mulighed for striber, kanter og dekorative rammer. En bagside (finér limet på undersiden) afbalancerer pladen og forhindrer, at den krummer.

Et trykt eller serigrafisk bræt har kun træ i bunden: felterne er malet eller trykt. Det er let og billigt, men slides hurtigere og har ikke dybden fra rigtigt træ.

Hvad FIDE's normer kræver af et bræt

Siden 1. marts 2026 præciserer FIDE's normer for udstyr uden elektroniske komponenter, at brættet skal være af naturligt træ, for eksempel birk, ahorn eller europæisk ask i kombination med valnød, teak eller bøg. Det skal være stift, helt plant, i det mindste kortvarigt tåle vand, have tilstrækkelig kontrast (også for farveblinde spillere) og en mat, ikke-reflekterende overflade. Felterne måler mellem 5 og 6 cm i side, og fire bønder skal kunne stå på ét felt. Spørgsmålet om målene behandles mere udførligt på vores side om skakbrikkernes størrelse.

Rammen, kanten og overfladebehandlingen

Rammen beskytter finérens kanter og giver brættet dets karakter: en simpel liste af valnød, en stribe af buksbom, en profileret kant. Koordinaterne (a til h, 1 til 8), graveret eller indlagt på kanten, er praktiske til studier. Med hensyn til overfladebehandling foretrækker spillebrætter en satin- eller mat lak, en olie eller en voks: et for blankt bræt kaster lyset tilbage og trætter øjnene. Til sammenligning af brætter illustrerer Palais des Échecs' samling af skakbrætter i massivt og indlagt træ godt disse forskelle i ramme og overfladebehandling. Og for at bevare dem, se vedligeholdelse af et skaksæt i træ.

Sådan placerer man skakbrættet rigtigt

Et bræt, uanset hvor smukt det er, lægges rigtigt: hver spiller skal have et lyst felt i sit højre hjørne (felt h1 for hvid). Koordinaterne, der er graveret på kanten, bogstaver fra a til h og tal fra 1 til 8, hjælper med at undgå fejl. På et indlagt bræt skal stribene omkring felterne og kanten være helt retvinklede: en fejl i justeringen ses straks, når brikkerne står på plads.

Bræt, bord og spillets mål

FIDE's normer præciserer også målene for turneringsborde: omkring 110 cm i længde og 85 cm i bredde (med 15 % tolerance) og en højde på 74 cm (med 10 % tolerance). Derhjemme er et spillebord eller et sofabord nok, så længe der er plads omkring brættet til et ur og de slåede brikker. Skakborde med indbygget indlagt bræt følger de samme konstruktionsprincipper som brætterne: finér på en stabil bund, ramme i massivt træ, mat overfladebehandling.

Kilder: FIDE, normer for udstyr uden elektroniske komponenter (gældende pr. 1. marts 2026); CITES (bilag II, Swietenia); The Wood Database.